-Antal personer, husdyr og røgning
Sommerhuset må ikke uden speciel tilladelse bebos af flere personer end det i lejebeviset anførte personantal. Det er ikke tilladt at medbringe husdyr til sommerhuset. Huset er røgfrit, røgning er ikke tilladt.
-Ankomst og afrejse
Ved ugeleje kan lejer tidligst ankomme til sommerhuset lørdag kl. 15.00. Afrejsen skal ske den efterfølgende lørdag senest kl. 10.00.
-Lejer medbringer selv til sommerhuset
I skal selv medbringe : rengøringsmidler, opvaskemiddel bl.a. til opvaskemaskinen, vaskepulver, viskestykker, sengelinned og håndklæder. Det er dog muligt at leje sengelinned (d.v.s. lagner, dynebetræk, hovedpudebetræk) hos udlejer. Pris: € 7,50 pr. sæt sengelinned.
-Betaling
Lejen indbetales i 2 rater, hvor 1. rate, som udgør 30% af det samlede lejebeløb. Dette beløb skal være indbetalt senest 7 dage efter, at bestillingen på lejemålet er modtaget.
2. rate skal være indbetalt senest 40 dage før lejeperiodens start. Sammen med 2. rate betales et depositum på € 150,-
Ved bestilling senere end 40 dage før lejeperiodens start skal hele lejebeløbet indbetales straks, og senest 7 dage efter at udlejer har modtaget bestilling af sommerhuset.
Udlejer forbeholder sig ret til at annullere bestillingen, såfremt betalingsfristerne ikke overholdes.
-Depositum
Udlejeren forbeholder sig ret til at kræve et depositum på € 150,- /periode. Depositummet, der tjener som sikkerhed for lejers forpligtelser, returneres senest 1 uge efter afrejse, når tilfredsstillende kontrol af ferieboligen er udført. Forbrug af strøm, modregnes i depositum.
-Afregning af El, og brænde
Ved ankomst til sommerhuset skal lejeren selv slå strømmen til, nærmere anvisning findes i sommerhuset sammen med aflæsningskortet.
Forbrug af strøm og brænde modregnes i depositum, vand er inkl. Ved langtidsleje / leje i vinterperioden kan depositummet forhøjes med € 70,-/uge. Du betaler kun el-og brændeforbruget, resten få du tilbagebetalt.
El afregnes med € 0,27 pr. KwH. Der er brænde i sommerhuset som kan købes for € ... pr. sæk.
Et eventuelt overskydende beløb fra depositummet vil blive overført til lejerens bankkonto Tilbagebetalingen vil ske senest 7 dage efter lejerens afrejse.
-Afbestilling
Ved eventuel afbestilling af lejekontrakten gælder følgende afbestillingsgebyrer: Indtil 40 dage før ankomst: 30% af det samlede lejebeløb.
Fra 40 dage før ankomst: 100% af det samlede lejebeløb.
Det er dog tilladt at overdrage lejekontrakten til en anden lejer.
Meddelelse herom skal i givet fald ske til udlejer.
-Slutrengøring
Lejer er forpligtet til at efterlade huset i opryddet og rengjort stand. Herunder skal lejer være specielt opmærksom på rengøring af køleskab, fryser, komfur, ovn, grill, sanitære installationer og alle gulve støvsuges.
Efterlad altid huset i samme stand, som du selv ønsker at overtage det.
Omkostninger ved manglende eller mangelfuld slutrengøring stilles lejer i regning. Lejer kan, ved lejeaftalens indgåelse, bestille slutrengøring for € 65,-. En bestilt rengøring fritager ikke lejeren for forpligtelsen til at ordne opvask, tømme køleskab, rengøring af ovn samt foretage oprydning i og omkring feriehuset før afrejsen.
-Forsikring
Udlejer påtager sig ikke noget ansvar for lejeren, så længe denne bebor ferieboligen, da der ikke er tegnet nogen form for forsikring. Benyttelse af legeredskaber på grunden foregår på lejers eget ansvar.
-Behandling af sommerhus
Lejeren er forpligtet til at behandle sommerhuset med alt hvad dertil hører, omhyggeligt og på behørig måde, idet lejeren hæfter for alle skader, som lejeren selv eller andre ledsagende personer har forårsaget. Lejeren skal før afrejse erstatte alle forvoldte skader på ferieboligen og inventaret. Skulle der under lejemålet opstå skader på boligen eller inventaret, skal udlejer omgående underrettes herom af lejeren.
-Insekter
Sommerhuset ligger i den frie natur tæt på skoven. Derfor kan der forekomme insekter bl.a. hvepse, myrer, ørentvister og mus. Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for skadedyr i eller ved feriehuset.
-Strømafbrud Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for strømafbrud.